Tilbage til oversigt Relatel Support

    Hvordan viderestiller jeg kald til mit hovednummer til en eller flere medarbejdere?

    Skrevet af Kundeservice

    • 24 okt. 2024

    Sørg for at dine kunder altid bliver mødt af en ledig medarbejder. Det kan du gøre ved automatisk at viderestille kald til dit hovednummer til en telefonkø, en telefonkæde, en ringegruppe eller en telefonmenu. 

     

    Første trin

    Start med at sikre at alle de medarbejdere, der skal kunne besvare kald fra et eller flere af jeres hovednumre, har et omstillingsprodukt tilknyttet. I dit kontrolpanel under "Abonnementer" kan du se jeres aktuelle produkter. Ønsker du at tilføje en medarbejder, skal du klikke på "Medarbejdere" - > "Ny medarbejder" og vælge det relevante produkt. Nu er du klar til at lave opsætning på dit hovednummer.


    Rediger eller opret en opsætning på hovednummeret

    Du skal først lave en opsætning, til hovednummeret. Det gør du under Opsætninger i kontrolpanelet.

    Her vælger du, hvad der skal ske, når kunderne ringer til din virksomheds hovednummer, og hvordan I skal besvare opkaldene. Du kan enten redigere en af de opsætninger, der allerede ligger klar, eller du kan oprette en ny.

    Når du har lavet opsætningen, skal du vælge hvilket hovednummer, der skal benytte den. Det gør du under Åbningstider i kontrolpanelet. 

     

    Hvilken slags opsætning skal du vælge?


    Ringegruppe
    I kan opsætte jeres hovednummer til at ringe til en gruppe af medarbejdere på samme tid, så den, der er ledig, besvarer kaldet først. Det hedder en ringegruppe. Læs mere om ringegrupper.
    For at kunne være med i en ringegruppe skal den enkelte medarbejder have Omstilling Starter, Pro eller Premium.

     

    Viderestil


    Telefonkæde
    I kan også vælge at opsætte en telefonkæde med en forudbestemt rækkefølge af medarbejdere, der skal besvare kaldet. Bliv klogere på opsætning med telefonkæde.
    For at kunne være med i en telefonkæde, skal den enkelte medarbejder have Omstilling Starter, Pro eller Premium. Der skal dog være minimum 1 stk. Omstilling Pro eller Premium på jeres Relatel-konto.

     

    Telefonkæde


    Telefonkø
    I kan også vælge en telefonkø, hvor I får mere avancerede ringemønstre, og kunden får information om plads i køen. Læs mere om telefonkø.
    For at kunne være med i en telefonkø, skal den enkelte medarbejder have Omstilling Pro eller Premium. 

     

    Telefonkø


    Telefonmenu (også kaldet tastemenu)
    Der er også mulighed for at jeres kunder kan blive mødt af en telefonmenu med en velkomst og valget om, hvilken afdeling eller person, de vil tale med. Læs mere om telefonmenu (tastemenu) her.
    For at kunne være med i en telefonmenu, skal den enkelte medarbejder have Omstilling Starter, Pro eller Premium. Der skal dog være minimum 1 stk. Omstilling Pro eller Premium på jeres Relatel-konto.

     

    Telefonmenu