Tilbage til oversigt Relatel Support

    Hvordan sender jeg en web-sms fra mit firmanavn?

    Skrevet af Kundeservice

    • 2 okt. 2024

    Når du sender en web-sms fra app.relatel.dk eller fra desktop-app, kan du vælge navn på afsender af dine sms'er. 
    Så kan du skrive fra dit firmanavn og undgå at dele dit private mobilnummer med dine kunder.


    For at kunne vælge forskellige afsendernavne skal du have et hovednummer og en omstillingspakke hos Relatel. Så kan du begynde at sende web-sms'er uden ekstra omkostninger.

    Du kan sende sms fra alle de hovednumre, du har adgang til i din virksomhed. Du kan fx ikke skrive fra afsendernavnet på din kollegas direkte hovednummer, med mindre du har fået lov til det via adgangskontrol i kontrolpanel -> telefonnumre.

    Har du mobil hos Relatel, kan du selvfølgelig også vælge at dit eget mobilnummer skal være afsender. Du kan dog ikke sende fra din kollegas mobilnummer.

    Sådan vælger du afsenderFirmanavn

    Du kan sende en web-sms til et mobilnummer fra app.relatel.dk eller fra desktop-app.

    1. Klik på besked-ikonet øverst til højre
    2. Vælg dét afsendernavn, du vil skrive web-sms fra under "Afsender"
    3. Skriv modtagerens nummer, din besked og send sms'en.


    Sådan vælger du sms-afsender under "Kontakter"

    En anden måde at sende web-sms på er, at du kan sende til kunder, du i forvejen er i kontakt med.

    smshn1. Klik på "Kontakter" i dropdown-menuen øverst til venstre.
    2. Vælg den kontakt, du vil skrive til
    3. Klik på "SMS" nederst i samtalen
    4. Vælg afsender under "Fra"
    5. Skriv din besked og tryk på pilen for at sende.


    Sådan ændrer du afsendernavn på et hovednummer

    Dit afsendernavn kan max være 11 tegn langt. Hvis dit firmanavn er længere end det, kan du forkorte det eller ændre det til noget mere generisk som fx "Mekanikeren". Det gør du på app.relatel.dk.


    Afsendernavn1. Åbn kontrolpanel -> hovednumre -> rediger hovednummer
    2. Skriv dit sms-afsendernavn i boksen "Kort afsendernavn"
    3. Gem.

    Husk at det er strafbart at misbruge andres firmanavne. Og vi tjekker :)

    Spørgsmål og svar

    Hvem kan vælge afsender på sms?
    Alle Relatel-kunder med et Omstillingsprodukt kan vælge firmanavn som afsender. Du kan sende sms fra alle de hovednumre, du har adgang til.

    Hvad sker der, hvis min kunde svarer på en sms fra mit firmanavn?
    De fleste mobiler har helt lukket for svar-muligheden, når afsender er et navn og ikke nummer, da beskeden ikke kan nå frem til dig. For en sikkerheds skyld anbefaler vi dog, at du tilføjer "denne besked kan ikke besvares" i beskeden, når du skriver fra dit firmanavn. Dine kunder får nemlig ikke en fejlbesked, hvis de svarer på din sms.
     
    Kan jeg modtage sms'er på mit hovednummer?

    Ja, hvis du har tilkøbt funktionen "Hovednummer SMS" på app.relatel.dk. Så sender du nemlig beskederne fra dit hovednummers telefonnummer, så dine kunder kan svare på dine sms'er. Denne feature er dog kun mulig, hvis du har et mobilt hovednummer, og ikke et fastnetnummer. Vær opmærksom på at dette tillægsprodukt skal tilkøbes pr. hovednummer.


    Kan jeg skrive fra mit firmanavn, når jeg sender en sms fra min telefon?
    Du kan kun vælge afsender, når du skriver web-sms'er fra app.relatel.dk. Når du sender sms fra mobilen, er dit mobilnummer afsender.

    Hvor langt kan mit afsendernavn være?
    Max 11 tegn. Det kan dog ikke være et telefonnummer.

    Kan jeg vedhæfte billeder/filer til sms'en?
    Nej. Du kan kun skrive tekst i beskederne.

    Kan jeg automatisk sende en sms, når min kundes varer er klar?
    Du kan desværre ikke sende beskeder automatisk. Men du kan godt skrive manuelt til dine kunder, når deres varer er klar.

    Kan jeg sende den samme sms ud til flere på en gang?
    Nej. Du kan kun sende sms til ét nummer ad gangen.

    Kan jeg gemme skabeloner med de beskeder, jeg ofte sender?
    Nej. Men du kan gemme dem på et dokument, så det er let at kopiere teksten ind.


    Jeg har valgt "ring ud som hovednummer". Sender jeg så automatisk web-sms'er fra mit firmanavn?
    Nej. Dit Relatel-mobilnummer er afsender som standard, når du sender en web-sms. Uanset hvad du har valgt at ringe ud som.
    Vi husker dog dit valg af afsender, så har du sendt en besked fra dit firmanavn til en kontakt, vil dit firmanavn automatisk være afsender næste gang du sender en web-sms til den samme kontakt.