Tilbage til oversigt Relatel Support

    Ny omstillingskunde hos Relatel - hvad nu?

    Skrevet af Kundeservice

    • 17 okt. 2024

    Ny omstillingskunde hos Relatel - hvad nu?

    Velkommen som ny omstillingskunde hos Relatel!
    Vi vil gerne sørge for, at du kommer rigtigt godt fra start.
    I denne artikel ridser vi de vigtigste punkter op for dig.

     

    Log ind på din Relatel-konto

    Log ind på app.relatel.dk med dit brugernavn og kode. Har du glemt din kode, eller har du ikke oprettet en sådan, kan du klikke her. 
    I dit kontrolpanel, som du finder i øverste venstre hjørne, har du adgang til alle jeres administrative muligheder samt opsætninger.


    Du kan også se dato for flytning af numre under hhv. "Hovednumre" og "Medarbejdere". Din pin- og pukkode samt nye simkortnummer finder du under "Medarbejdere". Klik på "Rediger" ud for den relevante medarbejder og find afsnittet "Mit mobil-simkort".

    Flytning af dit hovednummer/mobilnummer

    Hvis du har bestilt flytning af dit eksisterende hovednummer til Relatel, vil du modtage en flytningsdato, når din nuværende udbyder har godkendt flytningen. Denne dato får du tilsendt pr. mail.

    Telefonnumre flytter altid kl. 2.00 om natten. Dette er for at sikre mindst mulig gene ved nummerflytningen, da der godt kan være en kort nedetid på nummeret under flytningen.
    Hvis din flytningsdato hedder 17/6, vil dit nummer altså flytte kl. 2.00 d. 17/6. Når du står op om morgenen d. 17/6, ligger dit nummer hos Relatel.


    Har du bestilt mobilabonnement sammen med dit omstillingsprodukt, gælder samme som ovenfor, og dit nye simkort kan tages i brug om morgenen d, 17/6.
    Du skal sikre, at du har modtaget dit nye simkort samt pin- og pukkode i god tid inden flytningen. Har du ikke modtaget dit nye simkort samt koder, så tag endelig fat i os hurtigst muligt: kundeservice@relatel.dk 


    Midlertidigt hovednummer
    Når du vil flytte et hovednummer til hos Relatel, får du tildelt et midlertidigt hovednummer i samme forbindelse. Dette ligger på din konto indtil dit eksisterende hovednummer flytter ind.

    Grunden til dette er, at du derfor kan lave din opsætning klar allerede inden dit nummer flytter - så er du nemlig klar til at modtage kald fra dag 1.

    Opsætning af dit hovednummer

    Har du brug for hjælp til at lave din opsætning klar, hjælper vi dig gerne. Du kan i så fald booke en såkaldt "onboarding". En onboarding er en gennemgang af system og app, samt hjælp til opsætning af fx velkomsthilsen, åbningstider, tastemenu eller telefonkø.


    En onboarding kan afholdes over telefonen eller som et videomøde via Microsoft Teams. Hvis I er flere, som skal bruge systemet, kan I godt være flere med i mødet. Skriv til kundeservice, hvis du ønsker at booke en onboarding: kundeservice@relatel.dk 
    En onboarding er selvfølgelig ganske gratis!

    Skal jeg betale noget inden mine numre flytter?
    Både ja og nej. Hovednumre og mobilnumre betaler du først for fra den dag, de er aktive hos Relatel. Dine omstillingsprodukter betaler du for, fra den dag, du har et eller flere aktive hovednumre på din konto. Du kan nemlig godt begynde at bruge din omstillingsløsning, inden dine mobilnumre er aktive.

    Betalingsmetode
    Vi anbefaler, at du tilmelder automatisk betaling hurtigst muligt.
    Dette gør du i kontrolpanelet på jeres Relatel-konto under "Fakturering". (Vælger du intet, vil du automatisk være oprettet med FIK som betalingsmetode.)

    Vi tilbyder 3 forskellige betalingsmetoder:
    Betalingskort: Gebyrfrit
    Leverandørservice: 12 kr. pr. faktura
    FIK: 49 kr. pr. faktura

    Relatel tilbyder ikke betaling via IBAN/swift.

    Hvad kan du ellers bruge dit kontrolpanel til?

    • Finde dine fakturaer
    • Se dit firmas stamdata
    • Se dit abonnement, pris og evt. bindingsperiode
    • Ændre i dit hovednummers opsætning
    • Opsætte din mobiltelefonsvarer
    • Se nuværende og tidligere mobilforbrug
    • Købe yderligere produkter
    • Opgradere nuværende abonnement
      og en hel masse andet...

    Har du fået udstyr med i din aftale?
    Hvis du har bestilt udstyr/hardware med i din aftale, vil dette blive afsendt efter gældende regler. Læs mere her.