Mobilfeatures er et tillægsprodukt, du kan bruge til at få endnu flere funktioner på din mobilpakke fra Relatel. Opsæt fx velkomsthilsen, ventemusik og/eller telefonkø direkte på dit mobilnummer - helt uden at have et hovednummer eller en omstillingsløsning. Eller sæt tags på dine kontakter, så du nemt kan finde dem igen.
OBS Mobilfeatures kan ikke bruges til en medarbejder, som skal modtage kald fra et eller flere hovednumre. Her skal du vælge Omstilling Starter, Pro eller Premium til brugeren.
Sådan opretter du Mobilfeatures til en medarbejder
Du kan nemt tilkøbe produktet Mobilfeatures under Medarbejdere på app.relatel.dk. Husk at medarbejderen skal have en mobilpakke fra Relatel for at udnytte funktionerne i Mobilfeatures.
- Log på app.relatel.dk -> kontrolpanel -> medarbejdere
- Redigér medarbejder
- Klik Tilkøb Omstillingsabonnement
- Vælg Mobilfeatures med den binding, du ønsker
Sådan aktiverer du telefonkø på mobilen
Når du har tilkøbt Mobilfeatures skal du slå telefonkøen til, så den er aktiv på mobilnummeret. Så kan kunderne vente i kø og få besked om deres plads i køen, hvis de ringer på din mobil, når du er optaget.
Du kan også slå banke-på til på mobilkøen. Så hører du en lyd i dit igangværende opkald, når nogen venter i kø på dit mobilnummer.
Du kan aktivere telefonkø og banke-på på dit eget mobilnummer, og hvis du er administrator, kan du også aktivere det for dine kollegaer.
Aktivér telefonkø på dit mobilnummer:
- Log på app.relatel.dk -> Min profil
- Sæt hak i "Aktiver telefonkø på mobil"
- Sæt hak i "Bank på når et kald er i kø", hvis du vil aktivere banke-på til mobilkøen.
Aktivér telefonkø for en kollega (kun for administrator):
- Log på app.relatel.dk -> kontrolpanel -> medarbejdere
- Rediger medarbejder
- Sæt hak i "Aktiver telefonkø på mobil" under Indstillinger
- Sæt hak i "Bank på når et kald er i kø", hvis du vil slå banke-på til på mobilkøen.
Sådan bruger du tags på dine kontakter
Bruger du mobilen til både arbejds- og private opkald, så kan du dele dine kontakter op med tags. Brug fx tagget "kunder", så du nemt kan finde frem til kontakterne med dét tag, når du skal bruge dem. Se mere om, hvordan tags fungerer.
FAQ - ofte stillede spørgsmål om Mobilfeatures
Hvem kan bruge Mobilfeatures?
Alle med en mobilpakke fra Relatel kan få glæde af funktionerne fra Mobilfeatures.
Hvad er prisen for Mobilfeatures?
- 25 kr/md med 36 mdr binding
- 30 kr/md med 24 mdr binding
- 35 kr/md med 0 mdr binding
Du kan få Mobilfeatures enten helt uden binding eller med 24 eller 36 måneders binding. Ligesom med vores andre produkter har du 30 dages opsigelse.
NB: Mobilfeatures er inkluderet i alle Omstillingspakker. Så har du allerede Omstilling, slipper du for at tilkøbe Mobilfeatures. Bare husk, at funktionerne først kan bruges, når du også har en mobilpakke fra Relatel.
Fungerer kø på mobilen ligesom kø til hovednummer?
Ikke helt. Kø på mobil træder først i kraft, hvis man modtager et opkald, mens et andet opkald er i gang. Personen der ringer, vil her blive oplyst om sin position i køen. Er man ikke optaget, vil personen som ringer høre normal ringetone, indtil opkaldet besvares eller går til telefonsvarer.
Hvad med Forstyr ikke?
Ligesom ved normale mobilopkald, har “Forstyr ikke” ingen effekt ved opkald til mobilnumre med kø.
Kan man bestille Mobilfeatures uden man har et mobilabonnement?
Ja, men det vil være lidt fjollet, da den primære funktionalitet i abonnementet er kø på mobil.
Påvirker “Mobilfeatures” omstillingen på Hovednummeret?
Nej, Mobilfeatures virker kun direkte på det enkelte mobilnummer.
Kan man vælge ventemusik på kø-funktionen på mobilnummeret i “Mobilfeatures”?
Ja, det kan man godt.
Kan man nedgradere fra en Starter, Pro eller Premium til “Mobilfeatures”?
Ja, det kan man godt, men først efter endt binding eller mod betaling af restbinding.
Følger der Web-SMS'er med i “Mobilfeatures”?
Nej, det er først med fra Omstilling Starter og opefter.
Får man en besked om, at der er én der venter i telefonkøen, når man taler?
Ja, hvis du slår banke-på til på mobilkøen, så hører du en lyd i dit igangværende opkald, når nogen ringer, mens du er optaget.
Kan man se om nogen har lagt på, mens de var i kø?
Ja, du kan nemt se ubesvarede opkald ved at sortere på mistede opkald på opkaldssiden. Det kan du gøre både fra mobilappen og fra app.relatel.dk.