Med wifi-opkald kan du ringe ved at bruge din telefon sammen med dit (stabile) wifi-netværk i Danmark. Så er du ikke afhængig af, om der er god dækning på mobilnettet, når du er indendørs.
Du kan derfor bevare en høj samtalekvalitet med dine kunder, uanset om du sidder i en kælder med tykke betonvægge, eller på et glaskontor med tætte termoruder.
Du får wifi-opkald i alle mobilpakker fra Relatel. Du skal bare aktivere funktionen i indstillingerne på din mobil for at få glæde af den.
Du betaler det samme, som du normalt betaler for tale i din mobilpakke, når du bruger wifi-opkald. Har du fri tale i dit abonnement, så har du også fri tale, når du ringer via din wifi-forbindelse. Ellers takseres du per minut.
Sådan aktiverer du wifi-opkald
- Du skal have en mobilpakke fra Relatel.
- Din mobil skal understøtte wifi-opkald. Det gør langt de fleste nyere telefoner, men kig evt. i specifikationerne på din telefon. Producenterne kalder det lidt forskelligt, men kig fx efter wifi-opkald, wifi-calling eller VoWifi. Vær opmærksom på, at din Samsung-telefon skal være købt i Skandinavien for at wifi-opkald virker.
- Du aktiverer det manuelt ved at gå ind i din telefons indstillinger:
iPhone:
Indstillinger -> Mobilnetværk - Wi-Fi-opkald -> slå til
Samsung:
Indstillinger -> Forbindelse -> Wi-Fi-opkald -> slå til -> vælg Mobilt netv. foretrækkes
Huawei:
Indstillinger -> Trådløs og netværk -> Mobilnetværk -> Wi-Fi-opkald -> slå til
Hvad sker der, hvis jeg forlader området med wifi-dækning, imens jeg taler?
Hvis du går fra wifi til 4G-dækning (eller omvendt), så fortsætter opkaldet uden afbrydelse. Hvis der kun er 2G-dækning, så bliver opkaldet afbrudt.
Huskeregel:
✅ Wifi -> 4G
✅ 4G -> Wifi
❌ Wifi -> 2G
❌ 2G -> Wifi
Hvor god skal min wifi-dækning være, for at jeg kan bruge wifi-opkald?
Din forbindelse skal først og fremmest være stabil, da dit wifi-opkald er helt afhængig af kvaliteten på dit wifi-netværk. På nogle mobiler kan du indstille telefonen til at vælge netværket med den bedste forbindelse. Så vælger den mobilnettet, hvis din wifi-forbindelse ikke er god nok.
Pro-tip: På Samsung-telefoner kan du vælge, om du ønsker at mobilnetværket eller wifi-netværket skal foretrækkes. Ved indstillingen ”WiFi er foretrukket” vælger telefonen altid wifi-forbindelsen. Dette kan betyde at opkaldet afbrydes hvis du fx bevæger dig ud i haven eller forlader kontoret. Ved indstillingen ”Mobilt netv. foretrækkes” vælger telefonen kun wifi-forbindelsen, hvis mobilnetværket ikke er stærkt nok.
Kan jeg bruge wifi-opkald i udlandet eller på fly?
Nej, desværre ikke.
Skal modtageren også have wifi-opkald for at vi kan tale sammen?
Nej. I kan tale sammen uanset om den anden bruger mobilnetværk, wifi-opkald eller fastnet-telefoni.
Hvad er forskellen på wifi-opkald og Datakald?
Med wifi-opkald kan du ringe med din mobil over et wifi-netværk, når du er i Danmark.
Bruger du Datakald på mobilen, så ringer du med Relatel-appen sammen med enten din wifi-forbindelse eller forbindelsen på din mobildata. Du kan også bruge Datakald i udlandet, og du behøver ikke have et simkort i din telefon for at bruge funktionen.
Du kan også bruge Datakald på din computer. Her bruger du enten browseren eller Relatels desktop-app til at besvare eller foretage opkald.