Er du i tvivl om, hvordan du opsætter dit 5G Internet?
Uanset om du har fået lånerouter med til dit 5G Internet (mobile bredbånd) eller har købt en router sammen med din aftale, skal den sættes til.
Vi har lavet denne guide, så du kan komme godt i gang med din Huawei B535- eller B618-router.
Skal du opsætte en Huawei B535-4G-router?
Følg de seks trin herunder.
1) Tag det simkort, som vi har sendt til dig, ud af plastikkortet. (Denne router bruger micro-simkort.)
2) Indsæt forsigtigt simkortet i dit modem med chippen nedad. Når du hører et lille klik, sidder simkortet rigtigt.
3) Tilslut strømstikket. Når modemmet lyser fast, kan du begynde at få forbindelse via dit trådløse wi-fi.
4) Find netværksnavn (SSID) og Wifi-kode (WIFI Key) på din router.
5) Åbn listen over trådløse netværk på din pc, mobil eller tablet.
6) Find dit netværksnavn (SSID) på listen, og indtast din Wifi-adgangskode (WIFI Key).
Kablet forbindelse: Hvis du bruger en pc, kan du oprette forbindelse til internettet ved at sætte netværkskablet (LAN-kablet) mellem dit modem og din pc.
Skal du opsætte en Huawei H158-381-5G-router?
Følg de seks trin herunder.
1) Tag det simkort, som vi har sendt til dig, ud af plastikkortet. (Denne router bruger nano-simkort.)
2) Indsæt simkortet i modemmet ligesom på billedet.
3) Tilslut strømstikket. Når modemmet lyser fast, kan du begynde at få forbindelse via dit trådløse wi-fi.
4) Find netværksnavn (SSID) og Wifi-kode (WIFI Key) på din router.
5) Åbn listen over trådløse netværk på din pc, mobil eller tablet.
6) Find dit netværksnavn (SSID) på listen, og indtast din Wifi-adgangskode (WIFI Key).
Kablet forbindelse: Hvis du bruger en pc, kan du oprette forbindelse til internettet ved at sætte netværkskablet (LAN-kablet) mellem dit modem og din pc.
Godt at vide om din router
Placeringen kan nemlig påvirke din forbindelse.
- Stil routeren tæt på et vindue
- Stil routeren et centralt sted på din lokation
- Stil routeren så højt oppe som muligt
- Hold god afstand til vægge, skabe og metalgenstande
- Hold routeren væk fra andet trådløst udstyr
(Herunder mikrobølgeovne, babyalarmer, trådløse telefoner o.l.)
Din hastighed bliver påvirket af afstanden til nærmeste mast og af eventuelle forstyrrelser i dine omgivelser.
Klik ind på vores dækningskort her for at se den forventede hastighed på din lokation.
Der kan være op til 64 personer tilkoblet en B535- eller H158-router samtidig.
Hjælp til WIFI-kode: Find netværksnavn (SSID) og Wifi-kode (WIFI Key) på din router.
Ønsker du at bruge et mobilsimkort i din enhed (fremfor et datakort), kan du sagtens det. Du skal blot sørge for at sætte simkortet i en telefon først og fjerne pinkoden. Nu er kortet klar til brug i fx router eller tablet.