Når du har et mobilabonnement hos Relatel kan du bestille eSIM, så du får et digitalt simkort i stedet for et fysisk simkort. Et eSIM består af en QR-kode, som du skal scanne med din mobiltelefon.
VIGTIGT
Hvis du allerede har et mobilabonnement hos Relatel og ønsker at skifte fra fysisk simkort til eSIM, eller du skal bruge et nyt eSIM i forbindelse med telefonskift eller mistet telefon:
Din virksomhed skal være valideret med MitID, før du kan bestille eSIM.
Vær opmærksom på følgende i forbindelse med aktivering af eSIM:
- Den aktuelle mobiltelefon skal have internetforbindelse (WIFI), når du skal aktivere eSIM på den.
- Du skal være på dansk grund, når du aktiverer et simkort. Hvis du befinder dig i udlandet, kan der være forsinkelse på aktivering af simkort.
- Dit abonnement skal være aktivt, før du kan aktivere dit eSIM.
Nogle nyere tablets/iPads kan også bruge eSIM. Du kan finde informationer om din specifikke models muligheder online eller i den medfølgende brugsvejledning.