I dag får alle Relatels omstillingskunder adgang til vores helt nye integration til Zapier. Zapier-integrationen åbner en verden af muligheder for vores kunder, der nu kan sætte integrationer op til tusindvis af andre software-løsninger uden at skulle bruge dyre udviklingstimer.
Vi elsker at få kundeønsker og feedback på vores produkter, og mange af de hedeste kundeønsker er nu blevet til virkelighed med Zapier-integration. Med denne integrationen er det fx muligt at:
- lave en kalenderintegration, så telefonen automatisk går i “forstyr ikke”, når mødet starter (muligt med Omstilling Starter/Pro/Premium)
- oprette en ticket, når der kommer en rød smiley, så kundeservice hurtigt kan reagere (muligt med Omstilling Premium)
- få data fra opkald ind i et dashboard, så I kan tracke jeres performance (muligt med Omstilling Premium)
Og dét helt uden at skrive en eneste linje kode.
Limen der holder os sammen
Du får nem adgang til tusindvis af integrationer, så I kan automatisere manuelle arbejdsgange og få et bedre overblik over jeres telefoni.
Zapier er så at sige limen, der får systemer til at arbejde sammen på smukkeste vis. Zapier er samlingsstedet for en masse integrationer til systemer som fx Google Sheets, Microsoft Excel, Zendesk, Plecto og mange mange flere. Læs mere om Zapier her.
Integrationerne virker ved, at du slår forskellige triggers til og fra, så de giver en ønsket action, som fx at forstyr ikke bliver slået til på din telefon, eller kundetilfredsheds-scoren kommer direkte ind i et dashboard.
Hvad koster det?
Alle vores omstillingspakker giver adgang til integrationen med Zapier, men dine muligheder med Zapier afhænger af, hvilken omstillingsløsning du har. Vær også opmærksom på, at den integration du ønsker, også kan kræve et betalende abonnement hos Zapier.
På denne side kan du se priserne for de mest efterspurgte integrationsmuligheder og hvilke omstillingsløsning, de kræver.
Vi <3 at inspirere
Vi vil selvfølgelig rigtig gerne klæde dig godt på, så du er parat til at lave dit første zap (det hedder det, når du sætter en integration op i Zapier). Det er ganske let, og du behøver ikke være udvikler eller særligt teknisk for at sætte det op.
Vi har lavet en side, hvor du bl.a. finder:
- inspiration til hvilke zaps du kan lave
- nogle simple how-to videoer på de mest efterspurgte integrationer
- priseksempler på de mest gængse integrationsmuligheder
- og svar på lidt mere nørdede spørgsmål.
Styrken er i skyen
Når du er omstillingskunde hos Relatel, får du ikke blot et omstillingsprodukt, du får samtidig adgangen til et stykke software og en cloud-baseret løsning, der giver dig utallige, unikke muligheder.
Vores omstilling virker fx med alle operatører, og vi har et åbent API, så man kan bygge en integration til egne systemer. Og nu kan vi som det eneste teleselskab i Danmark tilbyde en integration med Zapier. Enjoy!
Har du spørgsmål, så er du som altid velkommen til at ringe til os på 71 99 99 99.
Læs mere om mulighederne med de forskellige omstillingspakker i vores supportposts: Omstilling Starter, Omstilling Pro og Omstilling Premium.
Produktnyheder
Produkt features