Vi har redesignet siden "Samtaler" på app.relatel.dk. Samtidig skifter den navn til "Kontakter", og her kan du fremover finde endnu mere info om din virksomheds kontakter.
Ændringerne sker automatisk i slutningen af ugen, og du kan se frem til helt nye funktioner, hvor du fx selv kan oprette nye kontakter og tilføje tags, så du nemt kan administrere dine kontakter.
Fra Samtaler til Kontakter
Du finder Kontakter præcis samme sted som den gamle Samtaler-side på app.relatel.dk. Her har du stadig den samme liste med dine kontakter som før. Plus helt nye features, hvor du bl.a. nemt kan se dine seneste henvendelser og endda slette dine kontakter, hvis du ikke længere skal bruge dem.
Det nye på siden er ...
- Muligheden for at se, tilføje og fjerne tags.
Hvis du har en Omstillingspakke hos Relatel kan du tagge dine kontakter og på den måde inddele dem i grupper. Du kan oprette lige så mange tags, som du har behov for, og du kan søge på dem, når du nemt vil finde en kontakt igen. Søg på et specifikt tag (fx tagget "kunder") ved at skrive tag:kunder i søgefeltet. Har du ikke Omstilling, så kan du stadig se de tags, som dine kollegaer har oprettet. - Se de seneste henvendelser fra dine kontakter
Få lynhurtigt et grafisk overblik over de seneste henvendelser.
Du kan både se typen af henvendelse (fx opkald, telefonsvarerbesked, optagelse eller chat), tidspunkt og hvor henvendelsen kommer fra.
- Muligheden for at oprette nye kontakter
Kontaktlisten samler alle dem, der har været i kontakt med dig og din virksomhed i tidens løb. Men du kan også selv tilføje nye kontakter, så du kan bruge siden som en telefonbog.
Bare klik på ikonetøverst til venstre for at oprette en ny kontakt. Har du Omstilling Pro eller Premium så kan du også importere (og eksportere) din egen liste med kontakter direkte i kontrolpanel -> kontakter. - Flere funktioner i menuknappen
Når du klikker på menuknappenyderst til højre ud for en kontakt, får du forskellige valgmuligheder. Du kan fx ringe kontakten op, sende en sms eller redigere kontakten.
Du kan også tilføje eller fjerne en markering af kontakten, så du kan bruge funktionen som en huskeliste. - Administratorer kan slette kontakter
Er du administrator på din virksomheds Relatel-konto, så kan du slette en kontakt. Så kan du holde styr på, at virksomhedens kontaktliste kun indeholder de kontakter, som I har brug for.
OBS: Hvis du sletter en kontakt, så sletter du samtidig også alle kontaktens aktiviteter, henvendelser, noter osv. Du kan ikke fortryde en sletning, så overvej det nøje inden.
Bonusnyhed: Importer og eksporter din egen kontaktliste 🎊
Ud over at du kan oprette nye kontakter på kontakter-siden, så kan du som administrator også importere din egen liste med kontakter via den nye feature "Kontakter" i kontrolpanelet. Det kræver at du har Omstilling Pro eller Premium, og så kan du uploade kontakter fra din egen fil, tilføje tags og oplysninger som nummer og email på kontakterne. Du kan endda også eksportere kontakter fra Relatel til din egen liste samme sted. Se hvordan du importerer og eksporterer kontakter.
Vil du vide mere om Kontakter, så er du selvfølgelig mere end velkommen til at ringe på tlf. 71 99 99 99 eller sende os en mail på kundeservice@relatel.dk.