Der sker igen spændende, nye ting i din Relatel-mobilapp 🎉 Du får nemlig flere muligheder for at administrere din virksomheds kontakter, og så får du endnu lettere ved at få besked om vigtige ændringer og nye funktioner til din virksomhed.
Fra Samtaler til Kontakter - også på mobilen
Vi har for nyligt redesignet og omdøbt funktionen Samtaler på app.relatel.dk, og nu er turen kommet til mobiludgaven. Funktionen hedder nu "Kontakter", og du finder den samme sted som før - bare kig efter ikonet på mobilappen.
Under Kontakter finder du de samme nye funktioner som på app.relatel.dk. Så kan du fx også tagge din virksomheds kontakter eller oprette nye, direkte fra mobilen. Bare klik på de tre prikker ud for en kontakt, og så får du kontaktmenuen frem.
Samtidig er markerings-ikonet flyttet fra højre side af skærmen. Så fremover ser du om en kontakt er markeret, hvis ikonet ligger oven på kontaktens initialer til venstre.
Få besked om vigtige ændringer og nye funktioner på mobilen
Dagens anden nyhed handler om en lille rød prik 🔴
Den dukker nemlig automatisk op i nederste højre hjørne af din mobilapp oven på ikonet, når du har ulæste nyheder fra os. Så kan du nemt se, når der er vigtige ændringer til din Relatel-konto - og få besked, når vi har lavet fede, nye funktioner til din virksomhed.
Klik på prikken, og vælg punktet "Nyheder". Her finder du alle de aktuelle nyheder fra Relatel.
Vil du være sikker på at få besked om alle de nyeste funktioner? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev med det samme.