Relatels blog

    Omstillingsnyt: Integrér med If This Then That (IFTTT)

    Skrevet af Cæcilie Hansen

    • 18 jul. 2022
    • læsetid 2 min.
    Nu kan du integrere din virksomheds omstillingsløsning fra Relatel med systemet "If This Then That" (IFTTT). Så kan du lave integrationer til andre software-systemer, bygge workflows og få ting til at ske - fx når et opkald er afsluttet i Relatel, du får en glad smiley eller du forlader kontoret.
     
    Hvad er If This Then That?
    Lige som Zapier, som du også kan integrere med Relatels omstillingsløsning, så fungerer IFTTT som en slags bindeled, der kan integrere ét system med et andet.
     
    Så kan du nemt forbinde din Relatel-konto med de programmer, som din virksomhed allerede bruger. Du kan endda nemt selv sætte det op, så du slipper for at skulle bruge dyre udviklingstimer.
     
    Gør hverdagen i din virksomhed smartere
    Tænk over, hvor mange rutiner, som du og dine kollegaer udfører manuelt hver evig eneste dag. Hvis I automatiserer nogle af opgaverne, så kan I nemt få mere tid til at tage jer ekstra meget af jeres kunder.
     
    Med IFTTT får din virksomhed adgang til tusindvis af forskellige systemer og programmer, som du kan integrere med Relatel. Du kan bygge automatiske workflows, der kaldes "Applets", til at lette arbejdsdagen og til at sende informationer mellem forskellige systemer, der ellers normalt ikke arbejder sammen.
     
    Helt kort fortalt, så består en Applet af én begivenhed/"trigger" (If this), der sætter gang i en anden begivenhed/"action" (then that). Du skal bare beslutte, hvad du gerne vil have til at ske, og så har du et væld af muligheder for at bygge Applets med IFTTT.
     
    Hvad med fx automatisk at ... 
     
    • Ændre dit telefonnummer på "ring ud via", når klokken bliver 16.
    • Sende en web-sms til kunden, når et opkald er afsluttet i Relatel.
    • Sætte dig i forstyr ikke, når du forlader kontoret.

    Du har MANGE flere muligheder end de nævnte for selv at lave Applets, som passer til din virksomheds behov. Adgangen til hvilke Applets, du kan lave, afhænger af din omstillingspakke og de funktioner, du har med i den.

     

    Relatel kan nu integrere med IFTTT

     

    Sådan bruger vi selv IFTTT i Relatel

    Ligesom vi også bruger vores egen omstillingsløsning, når vores kunder ringer til os, så bruger vi selvfølgelig også IFTTT i Relatel.

    En af de lidt mere alternative Applets, som vi har bygget, tænder disco-lys på kontoret, når en medarbejder får en smiley. Vi har nemlig sat en lampe med en smart-pære op i kundeserviceafdelingen, der kan skifte farve. Hver gang en medarbejder får en glad eller sur smiley, så skifter lyset farve til enten grønt eller rødt. Heldigvis sker det sidste ikke så tit 😁 

     

    Vil du vide endnu mere om, hvordan IFTTT fungerer, og hvordan du bruger det, så klik dig straks videre til vores supportartikel.

     

    Tilmeld dig Relatels nyhedsbrev

    Produktnyheder Produkt features