Der er godt nyt til dig, uanset om du er møderamt, ligger i tandlægestolen eller bryder bølger på surfbrættet i Portugal.
Med Relatels "forstyr ikke"-funktion, kan du nemlig fremover selv skrive årsagen til, at du ikke vil forstyrres. Og samtidig markere hvornår du er tilbage igen.
Få lynhurtigt overblik - ét sted
Vi har gjort det endnu nemmere for dig at se, hvorfor din kollega ikke vil forstyrres på telefonen. Så behøver du ikke bruge tid på at lede i hendes kalender, men kan nemt se, om hun er til frokost, til møde eller på ferie.
Du kan både se din kollegas status i boksen, når du omstiller, og på listen over dine kollegaer.
Uanset om du sidder foran computeren på app.relatel.dk eller er på farten med din Relatel-app til mobilen. Så kan du på et øjeblik få svar på, om du kan omstille et opkald fra en kunde til din kollega.
Skift status både på computer og mobil
Opdater din status automatisk med Zapier
Tag dine statusopdateringer til det næste niveau og slip for at opdatere dem manuelt hver gang, du går til møde. Du kan nemlig helt automatisk få titlen på dine møder til at stå som din status.
Alt du skal gøre, er at bruge Zapier til at integrere din kalender med Relatel. Så kan du fx automatisk gå i forstyr ikke, når dit møde starter. Og samtidig vise dine kollegaer, hvilket møde, du er til.
Læs mere om nogle af de muligheder du har, når du bruger Relatels integration med Zapier.