Relatels blog

    Sådan kommer du igennem Black Friday og julesalget - uden mistede opkald

    Skrevet af Cæcilie Hansen

    • 18 nov. 2021
    • læsetid 5 min.

    Som webshop-ejer ved du, at Black Friday og Cyber Monday truer lige om hjørnet. Og lige efter ligger juletravlheden på lur.

    Det betyder med stor sandsynlighed, at du kommer til at sælge flere varer end normalt. Det lægger et pres på din telefonløsning og medarbejderne, der skal håndtere spørgsmål om alt fra Postnords “leveringstid” til returneringen af fodboldstøvlerne.

    Brug tjeklisten herunder til at hente hjælp til at komme igennem den travle telefontid. Uden at gå på kompromis med hverken kundens oplevelse eller dine salg. Vi kigger her på, hvad telefonkø kan gøre for din forretning.

     

    4 hurtige råd til Black Friday og juletravlhed:

    1. Vær nok medarbejdere på telefonen: Få flere medarbejdere på telefonen eller ansæt sæsonarbejdere, der kan tage spidsen af travlheden.
    2. Lov ikke mere end du kan holde: Informér kunderne om øget ventetid både på telefon og mail. Det samme gælder leveringstid på pakkerne.
    3. Udvid åbningstiderne: Gør det nemt for kunderne at få fat i jer, når I har mest travlt. En time ekstra om dagen kan lette presset, give gladere kunder og bedre referencer. Hos Relatel kan du ændre åbningstiderne her.
    4. Vær på flere kanaler: Din telefon lider, hvis den ikke får støtte fra en chat, mail eller sociale medier. Tilbyd kunden flere kanaler, hvor de kan få svar på deres spørgsmål. Det letter presset og gavner dine medarbejdere, der ikke kun skal tage opkald.

     

    Telefonkø får alle kunder igennem

    Telefonkø er en funktion hos Relatel, der er inkluderet i både Omstilling Pro og Premium. Telefonkø giver dine kunder besked om deres placering i køen, når de ringer ind til jeres virksomhed. Det er vigtigt, fordi kunderne meget bedre kan forholde sig til et nummer frem for en biptone, der kan vare alt mellem 2 - 20 minutter. 


    Lav en opsætning med telefonkø


    Op til tidspunkter med ekstraordinær travlhed kan telefonkø være en stor hjælp for mange virksomheder og deres kunder. Hvis I har lang kø på telefonerne, kan kunden vælge at blive ringet op i stedet for at vente adskillige minutter. Det er med til at øge tålmodigheden hos kunderne i en travl tid, og giver en god start på samtalen. 


    Når kunderne får et nummer i køen eller hvis I som webshop selv ringer kunden op, når I har tid på telefonen, så gør I noget ekstra i en tid, hvor overskuddet ikke altid er stort. Det er den type oplevelser kunderne husker, når de skal referere jer til andre.

     

    Telefonkø letter dine medarbejdere

    Kunderne er ikke de eneste, der får ro i sindet over at kende deres placering i køen, når de ringer ind til din webshop. Dine medarbejdere vil også opleve en større tilfredshed, fordi sagerne bliver løst hurtigt.

    Telefonkø betyder at I ikke længere skal stresse over hvor hurtigt I løser sagen, fordi der er andre kunder på linjen. I kan bruge den nødvendige tid på hver eneste kunde, fordi I er sikre på, at kunderne ikke går forgæves uden at få hjælp. Det giver et boost i selvtilliden at løse kundens udfordring i første hug, som I kan bringe videre til næste kunde.


    Telefonkø øger kundetilfredshed

    Særligt i pressede perioder som for eksempel omkring Black Friday eller ved juletid, står din kundeservice sin prøve, fordi alle medarbejdere er mere pressede end normalt. Der er ikke den samme tid til at træne og forbedre jeres samtaler med kunderne.

    Bedste Service
     
    Det kan lette lidt af presset at vide, at selvom træning ikke er en mulighed, så kommer kunderne altid til at tale med en medarbejder, og det får kundetilfredsheden til at stige.


    I får færre mistede opkald, når I benytter jer af telefonkø. Det giver en tryghed hos jeres kunder, når de ved, at de kommer igennem til en medarbejder som kan løse deres udfordring. Denne tryghed er især vigtig at give kunderne i løbet af december, hvor juletravlheden for alvor slår igennem, og overskuddet er småt.


    Selv om I har travlt, så er det smart at huske på detaljerne. Hvis I har overskud, så er dagene omkring Black Friday og særligt juletiden gode tidspunkter at blive husket for de små finesser i serviceniveauet. Små ting som fx at tjekke op på leverancer, kan gøre at I skiller jer ud fra jeres konkurrenter. Netop disse små detaljer, er dét som kunderne husker.

     

     

    Ellers så hiv gerne fat i kundeservice på tlf. 71 99 99 99 eller send en mail afsted til kundeservice@relatel.dk, hvis du vil vide mere om, hvordan du aktiverer kø.
     
    New call-to-action

    Tips & tricks til erhvervstelefoni Produkt features